Begyndelsen til etableringen af Strandgården var et pakhus opført ca. 1770 i forbindelse med skudehandelen fra kysten. Skudehandelen ophørte midt i 1800-tallet. Der blev i en årrække drevet  købmandsforretning i Strandgården og derefter alene ager - og kvægbrug. Statens omfattende jordopkøb i 1950'erne omfattede også Strandgården. Bygningerne blev udlejet til og senere (1998) købt af Brovst Kommune med henblik på "at realisere turistfaciliteter til en oplevelsesmæssig forbedring for Tranum Strand området".
Efter omfattende ombygninger og renoveringer og stor indsats fra lokale ildsjæle blev Strandgården Kunst- og Kulturcenter åbnet i 2008.    www.tranumstrandgaard.dk

Hjemmeside fra e-hjemmeside.dk