”Grundejerforeningen Tranum Ejstrup Strand” blev dannet i 2013 ved sammenlægning af ”Foreningen af Private grundejere ved Tranum Strand” og den tidligere ”Tranum Ejstrup Strand Lejerforening”, som i 2012 blev omdannet til grundejerforening.

Grundejerforeningen omfatter 100 feriehuse. Den ene halvdel (cirka !) er sommerhuse opført i 1930’erne (nogle tidligere og nogle senere) af især borgere fra Brovst og Skovsgaard. Den anden halvdel er huse, der i 1960’erne blev bygget på jord  lejet af staten. Grundene blev udstykket i 2011, og de allerfleste er nu købt af sommerhusejerne.

Ejere af grunde udstykket fra statens jord har tinglyst medlemspligt af grundejerforeningen. Det gælder ikke for øvrige grundejere. Opdelingen fremgår af kortbilagene under ”Vedtægter".

Naturstyrelsen (Vendsyssel og Thy afdelinger) er som grundejere i området  medlemmer af foreningen. Den omfatter også sommerhusejere på grund lejet af staten.

Bjarne Nielsen Brovst
Tranum Strandhuse
                  Prosadigte

Hjemmeside fra e-hjemmeside.dk